L'Internationale |
Internationaleoversættelse: Hans Laursen |
| Debout ! les damnés de la terre !
Debout ! les forçats de la faim ! La raison tonne en son cratère : C’est l’éruption de la fin. Du passé faisons table rase, Foule esclave, debout ! debout ! Le monde va changer de base : Nous ne sommes rien, soyons tout ! |
Rejs jer fordømte her på jorden,
rejs dig, du sultens slavehær! I rettens krater buldrer torden, nu er det sidste udbrud nær! Bryd kun fortids møre mur i stykker, slaveskare, der er kaldt; snart verdens grundvold sig forrykker, fra intet da vi bliver alt! |
| C’est la lutte finale :
Groupons-nous, et demain, L’Internationale Sera le genre humain (2 x) |
Vågn til kamp af jer dvale
til den allersidste dyst; og Internationale slår bro fra kyst til kyst. (2 x) |
| Il n’est pas de sauveurs suprêmes :
Ni Dieu, ni César, ni tribun, Producteurs, sauvons-nous nous-mêmes ! Décrétons le salut commun ! Pour que le voleur rende gorge, Pour tirer l’esprit du cachot, Soufflons nous-mêmes notre forge, Battons le fer quand il est chaud ! |
Ej nogen mægtig gud og kejser
og folkehøvding står os bi. Nej, selv til kampen vi os rejser, vor folkeret forlanger vi. For at knuse tyvene, vi føder, for at fri vor bundne ånd vi puste vil til essens gløder og smede med en senet hånd. |
| L’État comprime et la loi triche ;
L’Impôt saigne le malheureux ; Nul devoir ne s’impose au riche ; Le droit du pauvre est un mot creux. C’est assez languir en tutelle, L’Égalité veut d’autres lois ; « Pas de droits sans devoirs, dit-elle « Égaux, pas de devoirs sans droits ! » |
Vi knuges under stat og love,
vi flås af skattens skarpe klo. Og pligtfri kan den rige sove, vor ret kan ingen steder gro. Lad os kaste åget af vor nakke! Lighed fordrer: pligt for ret! Med pligterne vi tog til takke, nu tager vi vor løn for det. |
| Hideux dans leur apothéose,
Les rois de la mine et du rail Ont-ils jamais fait autre chose Que dévaliser le travail ? Dans les coffres-forts de la bande Ce qu’il a créé s’est fondu En décrétant qu’on le lui rende Le peuple ne veut que son dû. |
Ved ofringen til Mammons ære
har guldets konger aldrig haft et andet mål end det: at tære på proletarens arbejdskraft. Denne bande ved vor slid og plage til en mægtig rigdom kom; og når vi fordrer den tilbage, forlanger vi vor ejendom. |
| Les Rois nous soûlaient de fumées,
Paix entre nous, guerre aux tyrans ! Appliquons la grève aux armées, Crosse en l’air, et rompons les rangs ! S’ils s’obstinent, ces cannibales, À faire de nous des héros, Ils sauront bientôt que nos balles Sont pour nos propres généraux. |
Med krigsbegejstring de os fylder,
de konger, før vi skal i slag. Men voldens herrer væk vi skyller på masse-mytteriets dag. Bær da strejke-ånden ind i hæren! Og på næste krigs signal vi siger nej til "helte"-æren og skyder hærens general! |
| Ouvriers, paysans, nous sommes
Le grand parti des travailleurs ; La terre n’appartient qu’aux hommes, L’oisif ira loger ailleurs. Combien de nos chairs se repaissent ! Mais, si les corbeaux, les vautours, Un de ces matins, disparaissent, Le soleil brillera toujours ! |
Arbejdere i stad, på landet,
en gang skal verden blive vor. Den dovne snylter skal forbandet forjages fra den rige jord. Mange gribbe på vort blod sig mætter; lad os jage dem på flugt. Vor kamp en herlig tid forjætter, hvor solen altid stråler smukt. |
Denne side blev senest ændret den: 2015-01-05